Øvede

Øvede er vores sidste niveau i undervisnings-afdelingen. Nu er svømmerne klar til at svømme uden hjælpemidler og færdes på det dybe vand uden problemer.

På holdet er der fokus på teknik, baseret ud fra den basale crawl og rygcrawl der er lært på let øvede. Derudover vil man også blive introduceret til de to andre stilarter fly og bryst. Derfor er det et krav, at man har et let-øvet niveau eller tilsvarende.

Målet er at der kan svømmes de fire stilarter når man har gennemført holdet. Som en del af undervisningen, bliver svømmeren også udfordret med nye øvelser, som at kravle på bunden, sidde på mange plader og lave forskellige spring fra kanten.

I sidste halvdel af sæsonen kommer vores konkurrencetrænere forbi og ser på svømmerne. Hvis man opfylder kravene for at svømme på konkurrenceholdet, vil man blive kontaktet med henblik på prøvedeltagelse.

Har svømmeren ikke konkurrence ambitioner, så kan man fortsætte med at svømme på Teen holdet.

Bemærk:
Svømmeren skal kunne svømme og holde fokus i 55 minutter. Svømmeren har kendskab til crawl og rygcrawl og mestre at svømme 1 bane af en af disse 2 stilarter uden pauser ved kanten.Der kan lave koldbøtter forlæns og baglæns, turde at hoppe i vandet fra kanten samt kunne dykke og puste bobler ud af munden samtidigt.

Udstyr: Vi bruger ikke dykkermasker eller svømmebriller med næse i undervisningen.

Starttidspunkt: Alle undervisningshold starter først 5 minutter inde i timen, da de første 5 minutter bruges til opråb og tissepauser.

Hold Information

Holdet træner alle ugens hverdage og lørdag. Der trænes både på Pilehaveskolen og Egholmskolen.

7 - 11 år

Svømmeinstruktører

Flere svømmeinstruktører underviser dette hold. Tag et kig på vores trænere i Undervisningsafdelingen.

Svømmehal

Flere hold i svømmeklubben

Familieholdet

Tingene er bare sjovere, når det gøres sammen. På vores familiehold tilbyder vi undervisning til dig og dit barn.

undervisningsafdelingen i vallensbæk svømmeklub

Teen er vores ungdomshold, som tilbyder en blanding af svømmeteknik, vand aktiviteter og månedstest. Her vægtes kammeratskab.

Mini Talent

Mini Talent er de yngste spirer på konkurrencegrenen. Her har de taget det første startspring som konkurrencesvømmer.