Vallensbæk Svømmeklub har endelig fornøjelsen af at præsenterer vores 2 nye assistenttrænere til konkurrenceafdelingen som starter til august.
Først vil vi gerne byde velkommen til Gustav Friberg.
Gustav er 26 år og har svømmet på eliteplan i over 15 år. Først har han svømmet 10 år i Ringsted inden han var så dygtig at han blev tilbudt en plads på det Nationale Trænings Center. Han sluttede sin aktive svømmekarriere i Sigma Swim.
Gustav har vundet flere danske og nordiske mesterskaber og har ligeledes deltaget til de europæiske kortbane mesterskaber.
Han er lige blevet færdig med sin bachelor i idræt og fysisk aktivitet fra Københavns Universitet. Udover at læse har Gustav en ambition om at køre Ironman i 2024, hvor han satser på at køre en hurtig tid gerne under de 10 timer.
Gustav ser meget frem til fællesskabet i Vallensbæk og glæder sig til at møde alle svømmerne. Han håber at bruge de kompetencer som han har lært som svømmer og den teoretiske viden som han har opnået i sin uddannelse.
Det er også med stor fornøjelse at vi byder velkommen til Kathrine Jørgensen som den anden assistent træner.
Katrine er 39 år gammel og har svømmet I mange år. Hun sluttede sin karriere i 2008 efter at have svømmet Hørsholm, Birkerød, Esbjerg og derefter Elitecenteret som den gang lå i Farum. Hun var en af Danmarks absolut bedste svømmere med flere Danske Mesterskaber bag sig. Hendes bedste resultat internationalt var en 8. plads ved EM i 2004.
Efter hendes svømme karriere tog hun en kandidat i Idræt og Psykologi fra Københavns Universitet. Hun var også tilknyttet VAT (startfælleskabet bestående af Vallensbæk, Albertslund, Tåstrup og glostrup) i 2 år som assistent træner og efterfølgende også 2 år i KVIK Kastrup.
Privat bor Katrine i Tåstrup med sine 2 børn Viggo på 10 år og Alba på 6 år.
Katrines styrke er helt klart at hjælpe svømmerne med det mentale i både konkurrencesituationer men også i det daglige liv med hård træning osv. Hun går meget op i at lave aftaler med svømmerne om teknisk fokus i de forskellige stilarter og hele tiden hjælpe dem med at holde fast i de ting, også når det bliver hårdt til træning!
Begge trænere glæder sig helt vildt til at starte i klubben og møde alle svømmerne og forældrene.