Vallensbæk Svømmeklub

 

OFFICIALS

 
Link til officials kalenderHOLDSPORT
 
Link til VI39s officialsliste: OFFICIALLISTE
 

Alle stævner kræver, at der er officials til at sørge for, at tingene glider, at ingen snyder og at alle får deres korrekte tid og placering. Et stævne kræver MANGE officials, og derfor skal alle deltagende klubber medbringe et antal officials – som oftest to: en tidtager og en dommer. Hvis klubben ikke stiller med officials, bliver klubben pålagt en bod. Det betyder reelt, at klubben ikke kan deltage i stævnet. Det gode er, at der ikke kræves kendskab til svømning på forhånd for at uddanne sig som official, så det er noget, alle kan lære på de forskellige kurser, der løbende tilbydes og som klubben betaler. Men alle klubber synes at have et problem med at skaffe nok officials blandt forældrene, så det ikke altid er de få, der uddannede som officials, der skal møde op til alle stævner. I VI39 Svømning er kravene til forældrene i konkurrenceafdelingen derfor blevet skærpet.

 

Krav til forældre

For at en svømmer kan få lov til at deltage i stævner, skal minimum en forælder/værge uddanne sig som tidtager inden for det første år som Mini-talent. Svømmer dit barn på Talent-holdet, skal minimum en forælder/værge uddanne sig som dommer. I praksis betyder dette for dig som forælder til en svømmer på Mini-holdet, at du efter 12 måneder skal være tilmeldt et tidtagerkursus (modul 1), for at svømmeren kan deltage i stævner.

Talent-holdet, at du efter 2 måneder skal være tilmeldt et dommerkursus (modul 2), for at svømmeren kan deltage i stævner. Der kan naturligvis være helt specielle årsager til, at enkelte forældre ikke er i stand til at kunne varetage en officialpost. Det betyder naturligvis ikke, at svømmeren ikke kan få lov til at deltage i stævner. Skulle I være i en sådan situation, bedes I kontakte konkurrenceudvalget.

På de næste sider kan I læse lidt om de forskellige officialfunktioner, der skal varetages af forældre. Som man kan se, er der mange poster, man kan uddanne sig til som official, men fælles for alle officials er, at man begynder som tidtager. På hjemmesiden under ”Info til forældre” er der mere information om, hvordan man tilmelder sig til officialkurserne. Det er dog ikke nok kun at være uddannet, man skal også hjælpe til ved stævnerne nogle gange om året.